Der er ikke nogen præcis, kendt årsag, til hvorfor night terror opstår. Der er mange bud på hvad der kan være årsagen og som kan have indvirkning på barnet.
Det som kan være en af årsagerne til night terror / natteangst kan være at mindre børn og babyer bliver overstimuleret og overvældet af de indtryk de har fået i løbet af en dag.
I det moderne liv er der mange indtryk og oplevelser man skal forholde sig til, og det kan stresse. På samme måde som en voksen kan blive stresset af alle de ting de skal forholde sig til.
Det kombineret med et umodent nervesystem gør at mindre børn og babyer kan blive påvirket og igennem night terror vise deres stress.
Man mener også at søvnmangel og feber kan udløse anfald.
Flere forældre til de børn jeg har haft i behandling, ser ikke et mønster i, hvorfor night terror anfaldene kommer men det er en god ide at begynde at kigge på hele sammenhængen og se på om der er mønstre der gentager sig og om der er begivenheder i hverdagen der evt kan påvirke og trigge et night terror.
På samme måde er det også at være opmærksom på at der ikke er for mange stimuli lige før sengetiden. En periode hvor I lige kører lidt ned og får ro på stemningen.
Stimuli kan være for eksempel støj, fjernsyn, snak eller samtale der måske ikke er vedkommende for barnet.
Nogle voksne fortæller om deres oplevelse, at de drømte den samme drøm igen og igen som om den havde sat sig fast.
En del af behandlingen mod night terror er at vi sammen kigger på om der kunne være ting i hverdagen der måske kunne påvirke og trigge.
Derigennem kan der være opmærksomhed på at ændre det og se om det kan gøre en forskel.
Nighte terrror/ natteangst opstår under den del af søvnen der ligger i den dybe del af søvnen ca 1-2 timer efter man er faldet i søvn.
Teknisk set drømmer man ikke og det er i overgangen fra den ene søvnfase til den anden den ubevidste og ofte angstfyldte reaktion kan opstå.
På en typisk nat går man igennem flere søvnfaser. I hver fase er der forskellige hjerneaktiviteter alt efter hvilken fase man er i.
Under den fase der hedder REM (Rapid Eye Movement) opstår de fleste drømme.
Det er her de fleste almindelige mareridt opstår, til forskel for night terror der forekommer i fasen uden drømme og som ligger i begyndelsen af søvnen lige efter man er faldet i søvn.
Man skal ikke forveksle et mareridt med night terror. Det er to forskellige ting. Langt de fleste forældre har oplevet at deres barn har haft et mareridt.
Her handler det ofte om at de har drømt noget ubehageligt, hvor de vågner og er kede af det eller føler sig bange. De vil ofte være til at få til at falde i søvn igen.
Night terror er en noget anden oplevelse og du vil som forældre nok ikke være i tvivl om at det er noget helt andet. Børnene vil ikke selv have en bevidsthed om at de har et night terror anfald.
Børnene vil typisk skrige og måske slå omkring sig og endda have deres øjne åbne. De vil bare ikke være bevidste om situationen og de vil ofte ikke kunne huske noget om det om morgenen.
Det kan være en meget voldsom og frustrerende oplevelse for forældrene eller dem der oplever det. Ofte er det også en meget opslidende oplevelse for familien på længere sigt.
Det er en god ide ikke at prøve at vække barnet eller holde om barnet, da det kan blive forskrækket over situationen. Det er bedre bare at være tilstede og sikre at barnet ikke påføre sig selv skade når det slår om sig.
Barnet vil ikke kunne huske episoden dagen efter, men ville kunne være træt efter nattens anfald da det kræver en del energi.
Hvis barnet vågner under en night terror vil det ofte være desorienteret og noget forvirret. Hvis det sker, skal I blot trøste barnet som I nu ville gøre det og hjælpe barnet til at falde i søvn igen.
SYMPTOMER:
NIGHT TERROR HAR MANGE NAVNE, DET LATINSKE ER PAVOR NOCTURNUS.
ANDRE NAVNE ER NATTEANGST, SØVN RÆDSEL, ELLER NATTESKRÆK.
Store livsændringer som for eksempel vuggestue start, skiftet til børnehave, nye voksne, skolestart.
Det kan også være forandringer i familielivet, skilsmisse, nye søskende, for mange aktiviteter.
Ovenstående er kun eksempler, nogle gange findes årsagen ikke nødvendigvis i ovenstående. Det er ikke altid store livsforandringer der kan trigge, nogle gange kan det være ganske små forandringer der, for et barn, kan virke store og overvældende.
Der behøves ikke at være en af ovennævnte årsager til at komme i behandling mod night terror med biodynamisk kranio sakral terapi.
Mange steder står der at man ikke kan gøre ved night terror og at barnet skal vokse sig ud af det. Men der KAN gøres noget.
Under en behandling arbejder jeg primært med nervesystemet, bindevæv og kraniet for at skabe mere balance i barnets krop. Ubalance kan stamme helt fra fødslen.
For det meste er det få behandlinger med Biodynamisk Kranio Sakral Terapi der skal til, for at ændre mønstret, jeg plejer at anbefale 3 behandlinger for at se og mærke et godt resultat, jo yngre barnet er desto tættere, er barnet på sin tilstand af sundhed. Du kan købe et klippekort hvor du vil spare penge på behandlingerne.
Det er en meget blid behandlingsform, hvor jeg mærker efter, hvad dit barn har brug for. Behandlingen er individuel fra barn til barn.
Oplever du at dit barn har natteskræk (Night Terror) kan du bestille tid til højre på siden eller høre mere om behandlingen med Biodynamisk Kranio-Sakral terapi ved at kontakte mig.
Du kan også læse mere om behandlingen med biodynamisk kranio sakral terapi her.
Bor du i Jylland kan jeg anbefale at i kontakter min kollega Annette Spangsberg
Anastacia vågner ca. 1,5 time efter hun er faldet i søvn.
Hun skriger og har vidt åbne øjne. Hun fægter med armene og hun virker meget skræmt. Hendes mor og far må ikke røre ved hende. De sidder så roligt som muligt ved hende og passer på, at hun ikke kommer til skade.
Efter 10-15 minutter falder Anastacia til ro og sover videre. Det tager længere tid for hendes forældre at falde i søvn igen. “Hun husker intet dagen efter, men er mere træt og har en kort lunte”.
Dette sker 3-4 gange om ugen. Forældrene havde prøvet det de havde læst at de kunne gøre for at hjælpe Anastasia, men night terror anfaldene fortsatte og de var godt frustreret.
Efter 2. behandling med Biodynamisk Kranio-Sakral terapi fortæller forældrene at Anastacia ikke har haft flere night terror anfald.
Hun har haft lidt mareridt. De oplever hende som en meget gladere pige. Før blev hun hurtig sur og havde en kort lunte.
Annemette Voss var blevet anbefalet at kontakte en god behandling, da hendes dreng Luca led af Night Terror og generelt sov dårligt om natten.
Resultatet af Lucas dårlige søvn var lange nætter hvor han kunne vågne op til 12 gange på en nat når det var allerværst. Har kunne skrige i timevis og være utilnærmelig.
Det er selvsagt meget opslidende for alle i en familie og derfor fulgte Annemette opfordringen og kontaktede en god behandling.
Her kan du læse om Annemette Voss‘ oplevelse da hendes dreng blev behandlet med Kranio Sakral terapi hos en god behandling og hvilken forskel det gjorde for dem som familie.
De fik også nogle tips med til hvordan de kunne trykke under fødderne for at hjælpe med søvnen.
Du kan også læse Annemettes historie i en PDF lige her.
Jeg har samlet en del af de oftest stillede spørgsmål jeg får omkring night terror. Hvis du ikke får svar på det du søger, så må du selvfølgelig altid kontakte mig.
Selvom de kan være skræmmende, er night terror normalt ikke farlige. De forårsager sjældent skade og er ikke en indikation af en underliggende psykisk sygdom.
Men de kan være ubehagelige at opleve for forældrene og meget opslidende i længden hvis anfaldene er hyppige.
Selvom night terror er mest almindelige hos børn, kan de også forekomme hos voksne, især i perioder med stress eller søvnmangel.
Jeg har også voksne der kommer til mig for at blive behandlet.
Det anbefales generelt ikke at vække en person fra en night terror, da dette kan forårsage forvirring og frygt. Det er bedre at sikre, at de er sikre og forsøge at berolige dem tilbage i søvn.
Hvis dit barn har night terror, er det vigtigt at sørge for, at de er sikre og ikke vil skade sig selv. Prøv at skabe et beroligende miljø, og tal med en der kan afhjælpe anfaldende, hvis night terror er hyppige eller alvorlige.
Hvis dit barn oplever hyppige night terror, som forstyrrer deres søvn eller påvirker deres daglige liv, kan det være en god idé at tale med en der kender til night terror.
Night terror opstår under dyb, ikke-REM søvn og involverer ofte skrig og uro, men sjældent nogen hukommelse om episoden.
Mareridt sker under REM-søvn, og personen kan ofte huske detaljer fra drømmen.
At holde sig til en regelmæssig søvnplan, undgå overstimulering før sengetid, og skabe et beroligende sovemiljø kan alle hjælpe med at reducere risikoen for natteskræk.
Forsøg at sørge for, at personen er sikker og berolige dem tilbage i søvn. Det anbefales generelt ikke at vække nogen fra en natteskræk, da det kan forårsage forvirring og forstyrre deres søvncyklus.
Night terror kaldes også natteskræk, søvnterror eller natteangst. Alle navnene dækker over det samme og du vil helt sikkert støde på de forskellige navne.